vĭdens — Lewis & Short
vĭdens, entis, m.,
I a seer, prophet (eccl. Lat.):
eamus ad videntem,Vulg. 1 Reg. 9, 9:
Samuel videns,id. 1 Par. 9, 22:
Gad videns et Nathan propheta,id. 2 Par. 29, 25 et saep.